Et kærligt puf hen mod salatbuffeten

I USA og Storbritannien er nudging blevet en del af det
politiske program. Det er endnu ikke sket i Danmark, men i
samfundslivet gærer det – bl. a. hos Kræftens Bekæmpelse.
I USA har Obama-administrationen ansat medforfatteren til bogen Nudge , Cass Sunstein, til at gå
al lovgivning efter i sømmene ud fra en nudge -dagsorden. Også i Storbritannien har nudging
vundet indpas på statsniveau, idet den konservative regering har gjort nudging til en del af sit
politiske program ved at nedsætte et Behavioural Insight Team, i folkemunde kaldt nudge -enheden.
Den skal undersøge, hvor det er hensigtsmæssigt at anvende nudging i nye love. Et resultat af det er
ændrede regler for organdonation.
Her skal man i dag, når man tager kørekort tilkendegive, om man vil være organdonor eller ej,
hvilket har medført en markant stigning af donorer.
»Nu er turen kommet til Danmark,« proklamerede økonomiprofessor Richard Thaler fra talerstolen,
da han holdt gæsteforelæsning om nudging i København for nylig. Og der er noget at komme efter,
for endnu er eksemplerne fra dansk politisk hold ret sporadiske som f. eks. forslaget fra Det
Radikale Venstre om, at postomdelte reklamer skal ændres fra at være et fravalg til at være et
tilvalg.
Sundest og nemmest
På græsrodsniveau spirer det imidlertid, og eksempelvis Kræftens Bekæmpelse har taget nudging til
sig som et ekstra redskab i værktøjskassen.
»Der er en masse områder, hvor hverken oplysning, lovgivning eller økonomiske incitamenter er
supereffektive midler til at fremme en sundhedsdagsorden, men hvor nudging kan gøre en forskel,«
konstaterer Gitte Laub Hansen, konstitueret projektchef i Kræftens Bekæmpelse.
Hun har blandt andet undersøgt, hvordan forskellige kantine-settings påvirker vores ernæring, og
hendes konklusion er klar: Hvis man sørger for, at det sundeste at gøre også er det nemmeste, så
sker der forbedringer.
Eksempelvis viser et forsøg, at det reducerer den enkelte kantinegæsts energiindtag med 38 procent,
hvis man fjerner bakkerne, fordi gæsten simpelthen tager mindre mad fra buffeten. Ud fra et
sundhedsperspektiv er det en forbedring, fordi danskerne generelt spiser for meget. Små ting som at
anvende mindre tallerkener og udtrykkeligt angive energiindholdet i eksempelvis varme drikke fra
en automat har samme effekt.
Grønne pile til salaten
Potentialet er ligeledes stort, når det gælder om at få danskerne til at spise relativt mere af det sunde.
»I et forsøg ledte man ved hjælp af grønne pile i gulvet folk forbi salatbuffeten før den varme ret.
Resultatet var, at forbruget af grøntsager blev fordoblet,« fortæller Gitte Laub Hansen og nævner
endnu et eksempel: Medarbejderne i en IT-virksomhed havde for vane at drikke en halv liter cola på
flaske tre gange dagligt uden at tænke nærmere over det.
Man gik over til at tilbyde den gratis cola fra en dispenser i stedet, hvorefter colaforbruget blev
halveret.
»Det var i alles interesse, også medarbejdernes, som havde klaget over, at de tog to-fem kilo på, når
de startede i virksomheden,« siger Gitte Laub Hansen.
Det sidste er en vigtig pointe, og projektlederen henviser til, at hovedparten af danskerne ifølge
undersøgelser gerne vil leve sundere, men erkender, at de ikke er gode til det selv og har brug for, at
nogen giver dem et kærligt puf i den rigtige retning.
»Nudging går jo ikke ud på at fratage nogen valgmuligheder. Vi vil ikke forhindre nogen i at få
remoulade og mayonnaise, vi laver bare nogle ændringer, så det bliver nemmere at vælge sundere,«
pointerer hun.
newton@jp.dk


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *