Joker er forurening – ikke vækst JP

Miljøøkonomer er politikernes regnedrenge, når det gælder om at sikre en holdbar grøn fremtid. De tror, at en bæredygtig vækst er mulig, men det kræver nye ideer, teknologiske opfindelser og et smart afgiftssystem, der drejer udviklingen i den rigtige retning.

 

Stadigt hyppigere skybrud over Skjern, København og andre danske lokaliteter, grønlandsk indlandsis på hastig retur og seriøs vandmangel i storbyer som Rio og San Francisco, hvor drikkevandet ikke længere har været en tur gennem naturen, men er renset spildevand.
Det skorter ikke på alarmerende tegn på en klode i stigende miljø- og klimamæssig ubalance, og det er tydeligt, at markedskræfterne ikke selv formår løbende at løse problemerne. Typisk er forureningen fra en beskidt produktion ikke fuldt ud regnet med i prisen på produkterne, og det samme gælder effekter, der ikke umiddelbart er synlige, men påvirker livsvilkårene for kommende generationer, som f. eks. forbrug af naturresurser og udledning af drivhusgasser.

Miljøøkonomien har derfor for længst etableret sig som en vital forskningsgren inden for økonomisk teori, og herhjemme ses vigtigheden også af, at fagområdet som det eneste har sin egen vismand.

En af dens kerneopgaver er at pege på miljø- og klimaløsninger, der bruger færrest muligt resurser, eller med tidligere miljøvismand Jørgen Birk Mortensens ord:

»Vi kan sammenligne, hvordan styringsinstrumenter virker, når det gælder menneskelig adfærd. På den måde kan vores modeller vise, hvordan vi når et givet miljømål billigst muligt.«

Bæredygtig vækst

De seneste omkring 150 år har væksten medført en velstandsfordobling ca. hvert 35. år i industrialiserede lande som Danmark. Et centralt spørgsmål i miljøøkonomien er, om kloden kan holde til en fortsat vækst, eventuelt på et lavere niveau, uden at mennesker på et tidspunkt vil drukne i partikler, stråling eller få deres velfærd beskåret af mangel på jordmetaller, energi eller rent vand.

Professor på Københavns Universitet Lars Gårn Hansen ser som miljøøkonom ikke vækst som et problem i sig selv, men interesserer sig mere for virkningerne af den.

»Hvis der er tilstrækkelig mange grumme eksempler på effekter af fortsat økonomisk vækst, er det ikke en god ide, men hvis man får taget hånd om det, så væksten ikke i sig selv genererer dårlige effekter, så ser jeg ikke noget negativt i sig selv ved økonomisk vækst,« siger han og giver et eksempel på en vækst, der er miljøgavnlig:

»Informationssamfundet gør os i stand til bedre og bedre at udnytte de fysiske resurser, vi har. F. eks. kan man ved hjælp af it og elektronik optimere nytten af et køleskab, og det er kun godt i fysisk resurseforstand.«

Klima- og miljøchef i WWF Denmark, John Nordbo, giver på samme måde udtryk for, at det afgørende spørgsmål ikke er vækst, men om væksten kan foregå på en bæredygtig måde.

»Vækst og miljø er ikke modsætninger. Væksten hverken kan eller skal stoppes, alle mennesker på kloden har ret til at søge en levestandard, som den vi har i vores del af verden. Men formår vi ikke at styre væksten på en smart måde, så vil den betyde et enormt pres på miljø og natur,« siger han og understreger, at klimaet skal stabiliseres, og der er fysiske grænser for, hvor mange naturresurser vi kan udnytte.

Reguleringen er joker
Et springende punkt i diskussionen om en bæredygtig vækst er netop spørgsmålet om, hvorvidt man vil kunne finde nye stoffer til erstatning af dels svindende råstoffer, dels stoffer, der er skadelige for miljøet og klimaet.

Lars Gårn Hansen ser lyst på sagen:
»Vi kan ikke vide, om en bæredygtig vækst er mulig, men al vores historie viser, at mulighederne for teknologisk udvikling er store, hvis der er tid nok. Hvem havde f. eks. for 30 år siden forestillet sig mobiltelefoner med apps, der kan alt?« spørger Lars Gårn Hansen retorisk.

Denne udvikling stemmer også John Nordbo optimistisk.
»Den gode nyhed er, at der sker solide teknologiske fremskridt, som overflødiggør nogle af de mest forurenende teknologier. Energi fra sol og vind vil lige som vandkraft og bæredygtig biomasse spille en vigtig rolle i en fremtidig energiforsyning, som ikke forurener eller belaster klimaet. Der er også en rivende udvikling indenfor udviklingen af nye biomasse-baserede materialer, som kan bruges i stedet for metaller, plast eller oliebaserede kemikalier,« fremhæver han.

Som økonom understreger Lars Gårn Hansen imidlertid, at en vigtig betingelse for en bæredygtig vækst er, at tilskyndelserne i økonomien er skruet rigtigt sammen.

»I dag er der masser af steder, hvor incitamenterne ikke er plads, og så foregår den teknologiske udvikling i en retning, der ikke er bæredygtig,« siger han, idet han pointerer, at det i hvert fald nødigt skulle være de forkerte regler eller de forkerte afgifter, der spænder ben for, at kommende generationer kan have et velfærdsniveau på højde med eller større end nutidens.

Tidligere miljøvismand Jørgen Birk Mortensen peger på, at den hidtidige erfaring er, at prisen på en resurse stiger i takt med, at den bliver knap, og derfor fører det normalt til, at man investerer i alternativer, som man f. eks. så det efter prisstigningerne på olie i 70´erne. Derfor vil han heller ikke udelukke muligheden af en bæredygtig vækst.

»Men det kræver, at man er tilstrækkelig konsekvent, hvis man skal holde forureningen konstant eller måske endda nedadgående,« siger han og tilføjer, at det f. eks. ikke nytter noget blot at outsource produktionen til Asien, hvor forureningen for samme mængde vare bare er større.

Bare regnedrenge

Miljøøkonomer og aktører på miljø- og klimaområdet er enige om, at klimaindsatsen i dag ikke matcher de voksende problemer, men alligevel bliver økonomernes beregninger ofte kritiseret af ikke mindst miljøfolk.

»Økonomerne skal være meget bedre til at forholde sig til og forklare om begrænsningerne i de modeller, som de bruger så meget energi på at bygge op. Typisk er tallene meget usikre, og forudsigelseskraften er ikke stor,« mener eksempelvis miljø- og klimachef i WWF, John Nordbo.

Gensidige misforståelser bidrager imidlertid også til at forringe debatten, oplever professor Lars Gårn Hansen.

»Miljøøkonomer er bare regnedrenge. Når vi laver regnestykker, forsøger vi at opfange de præferencer, som afspejler sig hos den gennemsnitlige borger i samfundet. Når folk der prioriterer miljøet, dyrearter eller fremtidige generationer meget højt, føler sig stødt over økonomernes beregninger, tror jeg, de går galt i byen. Det er i virkeligheden gennemsnitsborgeren, som ikke prioriterer disse ting helt så højt, de er uenige med. Derfor skulle miljøaktivister hellere bruge deres energi på at overbevise gennemsnitsborgeren om at ændre præferencer end på at slå på miljøøkonomer,« siger han og fortsætter:

»Jeg tror, at der blandt miljøøkonomer generelt kan være en opfattelse af, at miljøaktivister er lidt fundamentalistiske og kan have nogle jihad-agtige præferencer. Det kan f. eks være, når de mener, at en dyreart er så vigtig, at vi skal ofre rigtig mange menneskers velfærd, for at den kan overleve. Det skyldes formodentlig, at de fleste økonomer er som gennemsnitsborgeren og mener, at det er lidt for langt ude, men her bør vi have en professionel distance,« kritiserer Lars Gårn Hansen sin egen stand.

Det sidste kan klima- og miljøchef i WWF, John Nordbo, nikke genkendende til.

»Der er økonomer – også nogle af landets fremmeste – som søger at give det indtryk, at miljøfolk er flyvske og ikke vil se de økonomiske realiteter i øjnene. Men det grønne synspunkt er, at alle effekter og omkostninger skal tages med i betragtning, også de skader, som forvoldes på miljø og befolkning i andre lande, eller som først slår igennem om nogle år,« argumenterer han.

 

Vores fælles fremtid: Bæredygtig vækst

Global bæredygtighed blev sat på den dagsordenen i 1987 med FN´s rapport Vores Fælles Fremtid, den såkaldte Brundtland-rapport.

Et af de helt store fokuspunkter i den miljøøkonomiske forskning er, hvordan vækst kan fortsætte uden at det går ud over klodens bæredygtighed. Her skelner man mellem forskellige principper:

 

  • Svag bæredygtighed: Her ses alle kapitalformer under ét, og de skal blot samlet kunne bidrage til forbrugsmulighederne over tid.
  • Stærk bæredygtighed: Her bevares alle kapitalformer i deres egen ret, og der er grænser for forbrug af hver enkelt af dem


Kapitalformer er de resurser, der bruges i den produktion, der genererer BNP og vækst. Der findes tre former:

  • Naturresurser
  • Menneskeskabt fysisk kapital (f. eks. maskiner, veje og broer),
  • Humankapital (f. eks. menneskers kundskaber og sundhed) 

Ægte opsparing
I kølvandet på Brundtland-rapporten er økonomer begyndt også at inddrage ændringer i naturlige aktiver, når de opgør et lands samlede opsparing. Det kaldes ægte opsparing og medfører eksempelvis, at udtømninger af naturresurser og ændringer i forureningsniveau også tages med i opgørelsen af nationalregnskabet. Det kan ses som et forsøg på at måle, om udviklingen i et land er bæredygtig og hænger sammen med bestræbelserne på at beregne et ”grønt bruttonationalprodukt”.

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *