Hvordan maksimerer vi vores klima-indsats?

Det kan vel ikke være skidt at feje for egen dør først? Jo, det kan det faktisk godt, hvis globale alternativer til klimaloven giver større CO2-effekt for samme pris. Det springende punkt er, hvor meget danskernes klima-adfærd smitter af på andre.

 

Siden sluthalvfjerdserne har der fra tid til anden svævet en gigantisk hovedpude med hvidt bomuldsbetræk rundt for mit indre blik. Den er fuldstændig overlæsset med mennesker. Måske er det ikke alle de fire milliarder, der levede på jorden dengang, men der er rigtig, rigtig mange, der ligger der og fiser den af.

Regnparasoller
Regn-parasoller på Tåsinge Plads i København opfanger vand til nedsivning. Mens klimatilpasning i sagens natur er lokalt forankret, er effekten af lokale og nationale klimaindsatser måske ikke nødvendigvis lige så optimal, når det gælder forebyggelse.

Sovepude
Billedet blev solidt plantet af daværende skatteminister Jens Kampmann under et besøg på min skole i Silkeborg. Han gjorde det med en bemærkning om, at det var verdens største sovepude, når man påstod, at problemer skal løses internationalt. Jeg syntes, det lød vældig fornuftigt, og hver gang nogen fralægger sig ansvar på denne usle måde, ser jeg den enorme pude med alle de dovne mennesker for mig.

Klimatilpasning i Danmark går i høj grad ud på at forsinke kraftige regnskyl, så vandet stille og roligt kan sive ned. Det kan blandt andet gøres ved at fjerne større asfaltflader til fordel for grønne vækster, der er glade for vand. Her en rist fra Skt. Kjelds Plads, der er et klimakvarter i København.

Fej for egen dør
Pænt i Kampmanns ånd har vores regering valgt at føre en ambitiøs national klimapolitik med sit mål om en 70 procent CO2-reduktion i 2030 i Danmark.
Samtidig myldrer det med muligheder for og opfordringer til, at danskerne skal gribe i egen barm, hoppe ned fra sovepuden og få bragt det kedeligt høje klimaaftryk på 17 ton CO2 om året pr. mand m/k ned: Vi kan cykle og køre i elbiler, spise sojabønner, rester og lokalt, købe klimakreditter, re-designe og bytte tøj. I det hele taget genbruge, genanvende og minimere spild.

En dråbe i havet
Men virker det så? Danmark står for ca. 0,1 procent af verdens samlede CO2-udledning, så det batter vel næppe alverden, selv om regeringen vil få sit klimamål opfyldt (og danskerne hver især få reduceret vores CO2-udslip til de par ton årligt, der flugter med Paris-aftalens målsætning).

Afsmitning
Det er selvfølgelig muligt, at vores adfærd vil smitte af på folk fra andre lande, så de også tager springet fra sovepuden og bliver klimaaktive, men ved vi noget om det? Bliver det undersøgt og i givet fald: Bliver det indbygget i klimaloven, at vi skal satse endnu mere på de tiltag, der smitter mest af?

Højdeforskelle i landskabet og grønne planter i god muldjord skal forsinke regnvandet i at sive ned. Foto fra Skt. Kjelds Plads, København.

Globalt samarbejde
Overvejer man, om der findes alternativer, som giver en større klimaeffekt for de samme omkostninger? Mindre udslip af klimagasser i Danmark betyder jo ikke, at drivhuseffekten reduceres tilsvarende lige over vores hoveder: Problemet er internationalt, og måske er der faktisk en pointe i, at globale problemer mest effektivt løses i samarbejde globalt?

CCS
Klimaforskningen på den teknologiske front ser ud til at gøre vigtige fremskridt i disse år med havvindmølle-parker, intelligent forbrug og indfangning, lagring og genanvendelse af CO2 til blandt andet bæredygtige brændstoffer.

Armvridning
Til gengæld er der ikke noget, der tyder på nogen særlig bevægelse i den internationale klimaforskning på den politiske front. Flere klimaøkonomer opfordrer til, at man eksempelvis intensiverer forskningen i spilteori for at rykke politikerne fra ikke mindst de store udleder-lande: Kina, USA, Indien, Rusland.
Spilteori går her populært sagt ud på, at man får vredet armen rundt på Xi, Trump, Modi og Putin (med flere), så de tvinges til at indse, at de skal handle (langsigtet) til fælles bedste og (fx) tilslutte sig en global CO2-afgift, der batter.  Også selv om de på kort sigt kunne have en interesse i selv blot (fortsat) at drive den af på sovepuden.

Grøn pynt
Man kunne blandt andet forestille sig, at det ville have større klima-effekt, hvis Danmark brugte resurser på at støtte et eliteforskningsmiljø i spilteori i Argentina (fx) i stedet for de sidste dyre procenter for at indfri målet i 2030. Hvis ikke vi er åbne over for den type alternativer, kan man frygte, at virkningen fra den danske klimalov reelt mest bliver grøn pynt og en feel good-følelse til danskerne, der gør så stor en indsats.

Klimaplanter i deres rette element. Skt. Kjelds Plads, København.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *