Lykken er ikke – altid – gods eller guld – JP Newton

Vi får flere og flere penge mellem hænderne, og økonomer vurderer, at det vil fortsætte på trods af krisen, der hærger lige nu. Men gør den stigende velstand os også lykkeligere? Ikke ubetinget, viser forskning. Statusræs og hurtig tilvænning kan spænde ben. Vi kan imidlertid bruge den stigende velstand mere eller mindre smart.

af ASTRID SCHOU

En weekendafstikker på safaritur i Syduganda. Leje af et cirkus, når børnene skal holde fødselsdag. En adelig tilværelse med vinterbolig i city og sommerresidens på landet. Sådan kan dagligdagen meget vel se ud for den almindelige dansker anno 2050. Lyder det mærkeligt? Så se på, hvordan udviklingen har været hidtil. I 1960 boede danskerne i gennemsnit på 35 kvadratmeter, mens vi i 2006 hver især kunne brede os på 54 kvadratmeter. Samtidig er boligkvaliteten steget voldsomt. Stort set alle har bad og centralvarme i dag, mens det kun var beskåret hvert tredje hjem i 1945. Inden døre er fryser sammen med køleskab og vaskemaskine blevet standardinventar. Den seneste tid har vi især oplevet en sand invasion af elektronisk udstyr, og i 2007 havde 95 pct. af befolkningen mobiltelefon og 83 pct. netadgang derhjemme. Ifølge Danmarks Statistik er værdien af varige forbrugsgoder mere end tredoblet i perioden 1966-2010. Vi nøjes ikke længere med at drikke vand, når vi skal slukke tørsten. I 1947 nød gennemsnitsdanskeren to liter vin om året, mens han drak 31 liter i 2007. Samtidig går vi stadig mere op i, at vinen skal komme fra den rette drue. Vi konsumerer også væsentlig mere spiritus i dag end i 1947. I 1945 kunne én ud af hundrede danskere sætte sig ind bag eget rat i en Morris 8 eller Ford A. I dag har mere end hver tredje dansker egen bil, som typisk er en Chevrolet Spark med airbags, ABS-bremser og antiudskridningssystem. Det er stadig primært den, vi sætter os ind i, når vi rejser på ferie i Danmark, mens vi i dag foretrækker at flyve på udlandsferien. Det gør vi stadig oftere, ikke mindst til oversøiske destinationer som Thailand, New York og Mexico. Busturen til Harzen er for længst passé. Kreativitet giver status Forklaringen er, at vi bliver rigere og rigere. Gennem de seneste knap 150 år er vi blevet dobbelt så velhavende for hver gang, der er gået 35 år. Og selv om den langvarige aktuelle krise har skabt røre om spørgsmålet, vurderer økonomer, at væksten i bnp og dermed i gennemsnitsdanskerens købekraft vil fortsætte i samme spor i hvert fald et halvt århundrede frem. Ifølge projektleder Niels Bøttger-Rasmussen fra Institut for Fremtidsforskning har især oplevelsesindustrien glæde af den stigende velstand. »For fattige fylder basale goder som fødevarer og tøj forholdsvist meget, mens efterspørgslen efter turisme, kultur og underholdning vokser, når vi bliver mere velhavende,« konstaterer han og ser frem i tiden. »Det kan godt tænkes, at vi i 2050 vil lave en cirkusevent ud af det eller bestille et band, når børnene skal holde fødselsdag,« forudser han. Fremtidsforskeren fremhæver dog samtidig, at et kig i krystalkuglen for Danmark i 2050 også vil kunne afsløre et radikalt brud med den måde, vi hidtil har forvaltet vores stigende velstand på. »Der sker en aldring i vores befolkning, og hvis fremtidens ældre allerede har været kloden rundt med rygsæk i deres ungdom, vil de måske bruge deres penge på flere kvalitetsboliger herhjemme frem for nye eksotiske udlandsrejser,« foreslår Niels Bøttger-Rasmussen. På samme måde kan han forestille sig, at der vil gå mere status i, at familierne er kreative sammen i stedet for at spendere pengene på stadig flottere oplevelsespakker. »Vi ser allerede nu en tendens til, at folk deltager mere aktivt og f. eks. bidrager til wikipedia frem for bare at søge oplysninger i købeleksika,« oplyser han og knytter det sammen med et fremtidsscenarie med udsigt til forholdsvis højere priser på ressourcer og forurening.

Easterlin-paradokset
Flere og større fladskærme, børnefødselsdage arrangeret af en eventmanager eller mere kvalitetstid med familien? Vores prioriteringer kan have betydning for, hvor meget glæde vi får af den stærkt voksende købekraft. Det viser i hvert fald den lykkeforskning, som i stigende grad optager økonomstanden. Traditionelt har økonomer hyldet devisen more is better, og målestokken for velfærd har været forbrug, der igen hænger sammen med væksten i bnp. Økonomer har antaget, at mennesker indretter sig, så vi bliver mest lykkelige, og når folk har valgt at knokle for at tjene og bruge penge, skyldes det, at vi bliver mest tilfredse af det. Gennem vores adfærd viser vi altså, hvad der er bedst for os. I takt med at økonomisk teori bliver mere udviklet, er spørgsmålet om, hvorvidt dette nu også er ubetinget sandt, blevet stadig mere centralt. Som økonomiprofessor ved Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard udtrykker det: »Bnp er ikke et mål for noget som helst andet end frembragte varer og tjenesteydelser, og det er jo ikke et mål for lykke, så hvis der ikke er en sammenhæng, så betyder det potentielt, at vi ikke bruger ressourcerne ordentligt.« Og at noget tyder på, at folk – fra et vist velfærdstrin – ikke bliver lykkeligere af at få flere penge mellem hænderne, er netop, hvad den verdenskendte amerikanske økonomiprofessor Richard A. Easterlin i 1974 konkluderede på baggrund af en række omfattende videnskabelige undersøgelser af folks tilfredshed. Dette såkaldte Easterlin-paradoks blev startskuddet til en heftig fagøkonomisk debat og forskning på området, som ikke viser tegn på at stilne af, trods stadig mere viden.

Keeping up with the Joneses
En af Easterlins centrale begrundelser for sit resultat er, at folk hurtigt vænner sig til en højere levestandard, mens størrelser som et godt helbred og familieliv giver en mere vedvarende tilfredshed. »Der er en tendens til, at folk vænner sig relativt hurtigt til ting, og i takt med at de hæver overliggeren for deres liv, så betyder materiel forbedring mindre og mindre,« forklarer lektor i økonomi ved Aarhus Universitet, Christian Bjørnskov, der forsker i lykke. Ifølge økonomilektoren nuancerer oplevelsesøkonomiens udbredelse i de senere årtier imidlertid billedet. »I takt med at vi bliver rigere, bruger vi måske også vores penge smartere. Og det viser sig, at vi ikke vænner os til oplevelser nær så hurtigt, som hvis vi bare køber en ny bil,« pointerer han. En anden vigtig forklaring på Easterlin-paradokset er, at mennesker har en udpræget tilbøjelighed til at sammenligne sig med andre. Det kan nemlig medføre et indkomstræs, hvor man lægger meget vægt på at kunne klare sig indkomstmæssigt i forhold til naboen, og derfor risikerer man bare at trække hinanden med op, uden nødvendigvis at blive gladere. ” Holde trit med Sørensens-trangen” kan man også kalde det. Det er en effekt, som professor Peder Jørgen Pedersen, Aarhus Universitet kan genkende fra sine undersøgelser af sammenhængen mellem danskeres indkomst og lykke. »Vi fandt, at vores indkomstsituation i forhold til andre spiller en rolle, men også at stigende absolutte indkomster nok også gør det. Vores undersøgelser viser imidlertid, at det, der virkelig betyder noget for danskernes livskvalitet, er helbred, situation på arbejdsmarkedet og familieforhold,« pointerer professoren og konkluderer på den baggrund: »Så hvis man skal bruge det politisk, er det et signal om, at det nok er vigtigere, end man hidtil har antaget, at undgå kraftigere og langvarige stigninger i arbejdsløshed, og at det er vigtigt at have et sundhedssystem, som giver folk tryghed over for risikoen for at blive ramt af en alvorlig sygdom.«.

Der er lukket for kommentarer.