Ensartet beskatning er effektivt – JP

En af fagøkonomernes allervigtigste opgave er at bidrage til, at samfundsøkonomier fungerer så effektivt som muligt, dvs. at resurserne allokeres derhen, hvor de kommer til mest nytte.

Et langt stykke hen ad vejen bliver dette styret af udbud og efterspørgsel. Stater har imidlertid brug for skatteindtægter – og så har vi balladen. For de fleste skatter påvirker (eller forvrider) folks beslutninger om arbejdsudbud, opsparing, investeringer, forbrugsvalg m.v., og dermed reduceres den samfundsøkonomiske effektivitet.

Kunsten for økonomer består derfor i at udarbejde modeller for skattesystemer, hvor forvridningerne bliver fordelt så ligeligt som muligt, så nogle former for forbrug og investeringer ikke favoriseres eller forfordeles på bekostning af andre. (Medmindre selvfølgelig man netop ønsker at begrænse forbruget af f. eks. alkohol eller at omfordele mellem indkomstgrupper, hvilket typisk vil forringe den samfundsøkonomiske effektivitet.)

Skattemæssige overvejelse
I mindre, men stadig ganske omfattende, målestok gælder dette også for den del af indkomstskatterne, der består af kapitalindkomst: Set gennem økonom-briller skal skatteraterne for de forskellige slags kapitalafkast helst være ensartede, så rent skattemæssige overvejelser ikke kommer til at påvirke, hvilke aktiver der investeres i til skade for effektiviteten i samfundsøkonomien.

Kapitalindkomster omfatter både forrentningen af frie finansielle formuer, afkastet i virksomheder og pensionsselskaber samt værdien af at eje en bolig.

Alle skal betale
Intuitivt virker det sidste ikke altid rimeligt for mange boligejere, som ofte oplever deres bolig som en ting (ejendom), man en gang for alle har betalt for. Skattemæssigt skelner økonomer imidlertid ikke mellem forskellige former for investeringsafkast, og når det gælder boligskat indebærer dette, at det er underordnet, hvem der bor i boligen: Hvis man lejer sin bolig ud, skal man betale skat af lejeindtægten, og hvis man selv bor i sin bolig skal man på samme måde betale skat af det beløb, der svarer til den sparede husleje for en tilsvarende lejebolig.

Fagøkonomer, herunder de økonomiske vismænd, kritiserer hyppigt, at kapitalindkomster i dag behandles meget uensartet, så f. eks. den reale kapitalindkomst i nogle tilfælde beskattes meget højt, mens boliger beskattes forholdsmæssigt lavt, bl. a. pga. rentefradragsretten. Det er i økonomers optik et problem, fordi boligforbrug på den måde subsidieres på bekostning af eksempelvis investeringer i virksomheder til skade for den samlede danske økonomi.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *