Regeringen: Gode eksportvarer kan forsvare høje lønninger – Information

Historien på information.dk

De danske lønomkostninger står som regel til bøllebank, når talen falder på vores konkurrence-evneproblem. Nu anerkender regeringen imidlertid, at lønudfordringen er mindre end hidtil antaget på grund af gunstig varesammensætning i vores eksport. Meget tyder på, at mangel på pålidelige tal for eksportmængder er medvirkende til til, at den danske produktivitet undervurderes

Vi kan måske ikke købe hele verden, men når det gælder udviklingen i bytteforhold, ligger Danmark på en suveræn førsteplads i sammenligning med en række af de lande, vi normalt sammenligner os med. Det viser en ny beregning, som LO har foretaget på baggrund af data fra OECD om udviklingen i eksport- og importpriser siden år 2000. Det vil sige, at de varer, vi eksporterer, generelt stiger hurtigere i pris end dem, vi importerer. Eksempelvis har finnerne år for år skullet betale med flere og flere finske Nokia-telefoner for danske insulinpiller.

Det er dog ikke en udvikling, som nødvendigvis får danske økonomer og politikere til at klappe af begejstring, da det samtidig kan være udtryk for en svækket konkurrenceevne, netop fordi vores eksport af varer og serviceydelser hele tiden bliver relativt dyrere at købe, og der følger gerne drøje hug til de danske lønomkostninger i kølvandet på den slags tal.

Nu lyder der imidlertid nye toner fra regeringen. I den nye Vækstplan DK anerkender den, at det ikke er al bytteforholdsforbedring, der skal tilskrives for høje danske lønninger og dermed kan være problematisk for vores konkurrenceevne. Eller som afdelingschef i Finansministeriet Lars Haagen Pedersen udtrykker det: »Enhedslønomkostningerne kan overvurderes, i hvert fald i nogle brancher.«

På den baggrund efterlyser chef-økonom i LO Jan Kæraa et mere nuanceret syn på den danske konkurrenceevne og produktivitet. Ikke mindst i lyset af regeringens fokus på at forbedre konkurrenceevnen bl.a. via den nedsatte Produktivitetskommission, som i dag offentliggør en rapport, der blandt andet retter søgelyset mod udviklingen i den danske konkurrenceevne.

»Der er ingen grund til at tale vores konkurrenceevne ned. Den kan sagtens blive endnu bedre, men den er grundlæggende fornuftig, og det ses ved, at vi har været i stand til at holde særdeles gode priser på et meget hårdt marked,« understreger LO’s cheføkonom.

Gunstig eksportvarepalet

Problemet er, at den gængse måde at sammenligne arbejdslønninger i forskellige lande på ikke altid tegner et rigtigt billede af situationen, da der kan være flere årsager til et forbedret bytteforhold.

»Det er enten et udtryk for, at lønningerne er for høje, eller også, at vi laver bedre produkter, og så kan vi få en bedre pris for det,« forklarer økonomiprofessor på Københavns Universitet Henrik Hansen.

Hvis eksportvarer skal kvalificere sig til at være ’bedre’, er det helt afgørende, at de tilhører de rigtige brancher, og her er sammensætningen af varer i den danske eksportpalet ualmindelig gunstig.

»Vi befinder os på meget specialiserede nichemarkeder og er gode til at sikre, at vi kan få gode priser for gode produkter, for eksempel inden for medicinal- og landbrugseksporten. Selv om vi sælger svin som alle andre, er vi jo højt specialiserede. Det er lurmærkehistorien om igen,« siger Henrik Hansen.

»Der er – også i andre lande – generelt en tendens til, at sektorer med lav produktivitetsvækst har højere prisstigninger end sektorer med høj produktivitetsvækst,« supplerer Lars Haagen Pedersen, afdelingschef i Finansministeriet.

Også økonomiprofessor på Aarhus Universitet Philipp Schröder fremhæver betydningen af de sektorer, man specialiserer sig i på den globaliserede markedsplads, hvis man skal kunne tillade sig at tage relativt højere priser for sine produkter.

»Vi har afspecialiseret skibsbyggeriet, fordi andre nu gør det billigere, men til gengæld er der andre sektorer, der vokser, og for Danmarks vedkommende er det dem, der internationalt set har oplevet en prisstigning,« siger han og nævner også vores fødevarespecialisering som et eksempel: »Landbrug og fødevarer udgør cirka 20 procent af vores eksport, og med en voksende verdensbefolkning stiger den relative pris for fødevarer i forhold til biler eller computere,« illustrerer han pointen.

Ifølge den aarhusianske professor har varesammensætningen i vores eksport stor betydning for Danmarks placering i bytteforholdsstatistikken.

»Det er en af de helt centrale forklaringer på bytteforholdsforbedringer, og det er vigtigt for en økonomi, fordi det kan være med til at sikre en holdbar handelsbalance, selv hvis udviklingen i lønomkostningerne i en periode er ude af takt med handelspartneres,« understreger han.

Problematisk pris-mængde-split

LO’s cheføkonom, Jan Kæraa, undrer sig over, at Danmark år efter år i den grad rager op, når det gælder gode bytteforholdstal.

»Det er usandsynligt, at varesammensætningen forklarer det hele,« mener han og peger på det såkaldte pris-mængde-split som supplerende årsag. Betegnelsen dækker over en mangel på pålidelige data i den måde, man beregner en vares værdi, og betyder, at man kan komme til at undervurdere mængdestigningerne. Dermed overvurderer man prisstigningen og undervurderer produktivitetsstigningen.

Dette kan efter Jan Kæraas opfattelse komme til at batte en hel del i årenes løb.

»Danmark er en lille åben økonomi, hvor udenrigshandlen fylder over halvdelen, så hvis vi i en periode på over 10 år har haft en forkert måling af prisudviklingen, selv om den er ganske lille, så kan det summere sig op til at betyde ganske meget for vurderingen af produktiviteten,« ræsonnerer han.

For at illustrere størrelsesordenen af problemet med den undervurderede produktivitet har LO udfærdiget et tænkt eksempel, hvor organisationen beregner, at Danmark i virkeligheden har eksporteret for 59 mia. kroner mere, end de officielle tal fra Danmarks Statistik angiver. Det gælder, hvis import- og eksportpriserne udviklede sig i samme takt, og man tilskriver upræcise opgørelser af eksportvarernes kvalitet hele forskellen.

»Vi vil gerne have et mere præcist prisindeks for udenrigshandlen, som man eksempelvis har det i Sverige, og det er mit indtryk, at Danmarks Statistik også ville finde dette interessant, så man bedre kan vurdere, hvad der måtte være af skjulte kvalitetsforbedringer i vores eksportvarer,« antager Jan Kæraa.

Med det forbehold ikke at have specialindsigt i netop danske eksportforhold og ikke kunne forholde sig kvantitativt til sagen er det økonomilektor ved Københavns Universitet Christian Groths formodning, at pris-mængde-splittet også er et reelt problem i Danmark.

»Navnlig med de nye varetyper, hvor der virkelig sker en teknisk udvikling, er det svært at vurdere, hvor meget der er kvalitetsforbedringer,« pointerer han og peger på, at dette gælder en pæn del af den danske eksport, som endvidere er karakteriseret af en stigende mængde serviceeksport, hvor produktivitetsforbedringer er endnu sværere at gøre op.

Underdirektør i Dansk Industri Kent Damsgaard er ikke uenig i, at Danmark har en fordelagtig sammensætning af produkter: ”;Vi ser med stor alvor på, at vi over en årrække har fået en forringelse på ca. 20 procent, når det gælder standardkonkurrenceevnen, men vi er også opmærksomme på, at vi har nogle styrker, som gør, at vi på trods af det faktisk har klaret os rimeligt godt. Vi har en god produktsammensætning, og de danske firmaer er gode til kundetilpassede løsninger, høj kvalitet og til at finde nicher, og det gør, at det heldigvis ikke er gået så galt, som det burde være gået,« vurderer han.

Der er lukket for kommentarer.