Strid om havvindmøller – JP

En katastrofe kalder en tidligere miljøvismand de danske investeringer i havvindmøller. Han tager fejl, mener klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen.

Miljøøkonomer er ikke glade for markedsforvridninger, og derfor peger de generelt på enkle løsninger på klimaproblemerne. Det vil typisk være helt overordnede, ens afgifter på f. eks. udslip af drivhusgasser frem for tiltag, der sigter mod enkeltmål som f. eks., at en bestemt andel af en strømproduktion skal komme fra vedvarende energi.

Den tidligere miljøvismand Jørgen Birk Mortensen fremhæver EU´s kvotesystem for CO2-udledning som et godt eksempel på, hvad den miljøøkonomiske forskning har bidraget med på klima- og miljøområdet, fordi det giver en forståelse af, hvilke klimaindsatser der har de største effekter.

Ud fra en klimasynsvinkel er de økonomiske vismænd eksempelvis ikke imponerede over, at man politisk har vedtaget at etablere de to danske havvindmølleparker Kriegers Flak og Horns Rev, som de kritiserer for slet ikke til at påvirke det globale CO2-udslip, fordi de hører under EU´s kvotesektor.

Miljøøkonom professor Lars Gårn Hansen er enig i synspunktet.

»Men man tænker jo, at når man bygger en havvindmøllepark, så vil der komme mere bæredygtig energi, end hvis man ikke gjorde det?«

»Det gør der bare ikke. For hvis Danmark bygger flere vindmøller, så bliver der solgt et tilsvarende antal kvoter på det internationale marked, og det betyder, at hvert kilo CO2, som de her vindmøller sparer, det bliver udledt ekstra et andet sted. Så længe kvotesystemet fungerer, er der ingen miljøeffekt af de her havvindmøller,« slår han fast.

»Men fungerer kvotesystemet egentlig, kvoteprisen er jo blevet meget lav, så klima-prisen på alternativt at udvinde f. eks. mere billigt kul er ikke stor?«

»Ja, kvotesystemet fungerer også ved en lav pris, så længe prisen er positiv. Ved en positiv pris – uanset om den er lav – vil den samlede udledning svare til det politisk fastlagte udledningsniveau. Men den lave pris er et klart og afslørende signal om, at EU’s klimamålsætninger er uambitiøse, og at det vil være billigt at stramme dem«, argumenterer Lars Gårn Hansen.

Klimamålsætning
Tidligere miljøvismand Jørgen Birk Mortensen er stærkt kritisk over for, at Danmark bruger penge på klimaforbedringer inden for kvotesektoren i stedet at investere dem i sektorer uden for.
»Jeg synes, det er en katastrofe, at vi bruger en masse penge på noget, der ikke har en effekt på den globale udledning af drivhusgasser,« siger han.

Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen er helt uenig i synspunktet:

»Udbygningen med vindmøller har sænket udledningen af CO2 betydeligt herhjemme og vi vil også se en global effekt i takt med, at EU-Kommissionen sænker loftet for CO2-kvoter,« påpeger han og fortsætter:

»Jørgen Birk Mortensen ser bort fra, at Danmark jo skal leve op til EU’s klimamålsætning om 80-95 pct. reduktion i 2050. Ikke kun af hensyn til klimaet, men også fordi et grønt energisystem vil sikre virksomheder og borgere en stabil energiforsyning på længere sigt. Den aktuelle situation i Ukraine er jo også en påmindelse til os om, at den bedste måde, at EU-landene kan sikre forsyningssikkerheden på er ved at begrænse vores energiforbrug og udbygge med vindmøller og andre vedvarende energianlæg,« understreger Rasmus Helveg Petersen.

 

EU’s CO2-Kvotehandelssystem (ETS)

  • EU søsatte i 2005 et nyt system til at bekæmpe de globale klimaforandringer, som går ud på, at næsten halvdelen af EU´s CO2-udledninger, især inden for energifremstilling og den tunge industri, bliver reguleret via EU’s CO2-kvoteordning.
  • Systemet går ud på at sætte et loft for, hvor meget CO2 virksomhederne inden for kvoteordningen tilsammen må udlede. På baggrund af loftet har EU fordelt et antal kvoter svarende til den mængde CO2, der må udledes.
  • Én kvote giver en virksomhed ret til at udlede ét ton CO2. Hvis en virksomhed ikke bruger alle sine kvoter, kan den sælge dem videre til andre virksomheder. Omvendt må virksomheder, der udleder mere CO2, end de har kvoter til, købe sig til flere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *