Vind i poker ved hjælp af spilteori – JP Newton

Spilteori er et enestående alsidigt videnskabeligt værktøj. I datalogers laboratorium anvendes det til alt fra strategier i skak og poker over udvikling af smarte apparater til design af fremtidens elektroniske markeder.

Af Astrid Schou

Spændingen i kasinoet stiger i takt med antallet af jetonstabler midt på det grønne filt for til sidst at blive udløst, da de to pokerspillere afslører deres kort, og den ene med et fuldt hus og et triumferende smil på læben kan indkassere hele puljen.

Taberen kunne imidlertid have undgået sit nederlag, hvis han havde læst datalogiprofessor på Aarhus Universitet Peter Bro Miltersens videnskabelige artikel om vinderstrategier i netop denne specielle variant af Texas holdem poker. ”Vi har beregnet, hvornår man skal satse penge på sin hånd og i givet fald, hvor mange penge, man skal satse. Vi har simpelthen linket artiklen til en stor tabel af instruktioner, så man helt konkret kan tjekke, hvad man skal gøre, hvis man fx sidder med en spar 10 og en klør 9,” forklarer han, idet han dog understreger, at beregningerne kun gælder en helt særlig lille turneringsvariant af spillet.

Dette er muligt, fordi der her er tale om to spillere i et nulsumsspil, dvs. den enes tab svarer til den andens gevinst, og man kan forudsige alle handlinger. Og så fordi Peter Bro Miltersen forsker i spilteori og derfor har indsigt i, hvilket træk der giver det maksimale udbytte i en given (spil)situation.

Professorens tabel er dog ikke nødvendigvis vejen til en sikker sejr, for modspilleren kan jo også have fået fingre i den, og så kan selv det største pokerfjæs ikke hæve vinderchancerne op over 50 procent. ”Det er mere en strategi, der forhindrer dig i at tabe mod smarte modstandere. Hvis du vil vinde i netpoker, skal du i stedet prøve at udnytte svage modstandere,” pointerer Peter Bro Miltersen.

Vinderstrategi for industrien

Uden for kasinoer og spillehaller kan den samme type spilteoretiske analyse, der ligger bag poker-tabellen, dog godt være en vinderstrategi. Det samme ”spil til verifikation af reaktive systemer”, som datalogiprofessoren kalder det, ligger nemlig bag designet af adskillige industrielle masseprodukter og sørger fx for, at mikrobølgeovne ikke går i baglås, når en uerfaren bruger trykker på dens forskellige knapper.

I det hele taget har spilteori vist sig meget anvendeligt, fordi det kan forudsige, hvordan mennesker (som forudsættes at opføre sig fornuftigt) vil agere under bestemte kriterier. Og i en stadig mere digitaliseret verden, hvor stadig flere systemer har såvel en IT- som en menneske-dimension, bliver det mere og mere nyttigt at kunne anvende datalogers indsigt i spilteori i design af systemer, der skal fremme bestemte mål, fremhæver Peter Bro Miltersen og nævner den kommercielle succes Google Adwords som et eksempel.

Googles fiktive bud

Det kan designes med Google som spilmasteren og annoncørerne som spillerne, som gerne vil have annoncer på søgesiderne. Hvis en bruger fx skriver ”ny bil” i søgefeltet, vil nogle bilforhandlere være interesseret i at få en annonce med på siden og de byder på det beløb, de maksimalt vil betale for det. Annoncørerne der byder højest, får så deres annoncer vist.

Fordi Google ved noget om spilteori og dermed noget om, hvordan spillere, dvs. annoncørerne, opfører sig strategisk fornuftigt, kan den designe spillet alt efter, om den gerne vil maksimere sin profit, maksimere annoncørernes profit (hvis den gerne holde på dem) eller noget helt tredje.

Google kan fx opnå en højere profit ved selv at byde ind med en maksimal annoncepris, og hvis der ikke er nogen, der byder over, så viser den bare ikke nogen annoncer på brugerens søgning. Det kan måske lyde mærkeligt, fordi den jo så tvinger nogle andre bud ud. Forklaringen er, at annoncørerne kan have fundet sig til rette i en såkaldt nash-ligevægt, hvor ingen af dem får noget ud af at ændre strategi, indtil Google med sine fiktive bud vælter det hele. På den måde kan Google vha. spilteoretisk analyse undersøge, om annoncørerne er villige til at byde ind med en højere pris.

 

Fakta:

Smarte e-handelssystemer på CFEM

Stadig flere forbrugere foretager deres forretninger over computeren eller smartphonen, og e-handel er blevet et hot forskningsområde. I Danmark har man oprettet et helt forskningscenter til formålet, nemlig CFEM, der støttes af Det Strategiske Forskningsråd.

Her forsker dataloger og økonomer sammen for at finde ud af, hvordan man kan designe systemer til nye avancerede og sikre e-handler. En forhandler vil fx typisk ønske at få designet et system, der viser kundernes maksimale betalingsvillighed for varerne. Denne kan økonomer analysere sig frem til vha. spilteori, og derfor ved de også, hvorfor facit er sådan.

Når der er tale om én vare vel at mærke. Lige så snart systemet skal håndtere blot to varer, bliver det enormt meget mere kompliceret, og datalogerne må give en hjælpende beregningshånd med. Problemet er, at de godt have finde et tilnærmet facit for betalingsvilligheden, men de ved ikke nødvendigvis hvorfor.

Men den viden er meget værdifuld, og man forsker derfor i at kombinere tingene, så man både kan beregne sig frem til et tilnærmet facit og se hvorfor, facittet er sådan. ”Vi supplerer hinanden godt, og det er et rigtig fint eksempel på, at tværfagligt samarbejde rent faktisk virker,” mener datalogiprofessor og partner i CFEM Peter Bro Miltersen.

 

Spilteori studerer valg af optimal adfærd, når omkostningerne og gevinsterne af hver mulighed afhænger af andre individers valg.

 

 

Der er lukket for kommentarer.